DUO

Lærke Holm
Møbeldesigner, VIA University
Materialer: Douglas

Introduktion
Møblet er designet med henblik på FSC Design Award 2019. Møblet er en to-delt ophængsmulighed. Designet er tiltænkt den moderne skandinaviske forbruger, og kan bruges i en opgang til overtøj og halstørklæder, på værelset til fremlægning af tøj, i retail i prøverummene ect.

Process
Med fokus på FN’s verdensmål nr. 5; Ligestilling, var det ønsket at appellere til både det maskuline og det feminine. 
DUO’s to dele ser ved første øjekast ens ud, men har hver deres nyttige egenskaber – sat sammen er de endnu mere funktionelle.
Dette er et budskab, som også kan implementeres i vores udvikling til ligestilling, med et ønske om en fremtid, hvor vi i mindre grad adskiller os fra hinanden i kønnets navn – at vi anerkender, at der er feminine styrker og maskuline styrker – men bruger disse værktøjer til at stå stærkere sammen. To become full circle.

DUO er skåret ud af en solid Douglas plade fra Dinesen. Det var ønsket er eksperimentere i at førmbøje træ “strips”, skåret fra en anden planke, for at minimere træspildet. Dette kunne desværre ikke lade sig gøre med de midler vi har til rådighed på skolen.

People
Douglas træ er en meget levende træsort. I mit arbejde med træet, har jeg brugt meget tid på at slibe for at runde kanterne. Her oplevede jeg at træet var blødt og nemt at forme, men også at jeg skulle være forsigtig med grovheden af sandpapir og ikke at klemme træet for hårdt.
En anden kvalitet som har både sine fordele og ulemper er træets årer. Kontrasten i årerne giver smukke organiske bevægelser i træets udseende. Men densiteten mellem de mørke og de lyse årer er forskellige, så man kan risikere at slibe træet ujævnt.

Linolie kan både styrke træet og fremhæve årernes spil.

Product
Resultatet til FSC-konkurrencen var tæt på hvad jeg ønskede.
Fremadrettet kunne det være interessant at finde ud af om der kunne findes en nemmere produktionsmåde. Der var meget håndarbejde forbundet med produktionen, hvilket ikke er realistiske hvis den skulle produceres.
Derudover ønsker jeg stadig at forsøge at formbøje trælister. Det vil mindske træspildet, men også tilføje lim - Så hvad der er mere bæredygtigt er tæt på en personlig holdning.

Udtalelse
“Jeg kan ikke sige andet end at det har været en rigtig god oplevelse at samarbejde med BOM. Jeg synes det er et fantastisk koncept, som kan hjælpe studenter og upcomers. 
Derudover har det været en fornøjelse at arbejde med Dinesens træ, da det jo er rigtig lækkert kvalitetstræ. Som nævnt i min proces, har det været interessant at arbejde med Douglas træet - des styrker og udfordringer.

Jeg håber helt bestemt at BOM har stor succes i fremtiden, og jeg ville ikke tøve med at overveje et samarbejde med jer igen i fremtiden.”

- Lærke Holm

 

 

Written by Bank of Materials